Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Nyhedsbrev #20

Ny rapport viser positive samfundsøkonomiske effekter af havnetunnellen

 

Internationale erfaringer fra f.eks. The Big Dig Tunnel i Boston viser, at investeringer i tunnelprojekter i metropolområder har positive samfundsøkonomiske effekter. Nu viser en ny analyse fra Grontmij, at en havnetunnel i København vil skabe bredere økonomiske effekter for 2,1 mia. kr. over en 50-årig periode. Effekter der kommer ud over den samfundsøkonomiske forretning på 2,8 mia. kr., som Transportministeriet beregnede i 2013.

En havnetunnel i København vil reducere rejsetiden og dermed transportomkostningerne for godstransport, pendlere og forretningsrejser. Det giver mulighed for lavere priser til glæde for forbrugere og øget produktion i virksomheder. Endvidere vil virksomheder og ansatte lokalisere sig tættere på hinanden, hvilket øger produktiviteten. Disse effekter skaber tilsammen bredere økonomiske effekter for ca. 2,1 mia. kr. over en 50-årig periode. Effekter, der ikke er medregnet i den samfundsøkonomiske analyse fra Transportministeriet i 2013.

- En Østlig Ringvej i København fungerer som en trafikal bypass-operation. Projektet blev anbefalet af Infrastrukturkommissionen tilbage i 2009, og fremstår samfundsøkonomisk rentabelt i Transportministeriets strategiske analyse fra 2013. Hertil kommer Produktivitetskommissionens anbefaling fra 2014 om at investere i trafik, hvor der er størst trængsel. Oveni dette viser den nye analyse fra Grontmij, at der er bredere samfundsøkonomiske effekter for et betydeligt milliardbeløb, hvilket blot er et yderligere argument for, at et forhåbentlig bredt flertal i Folketinget snarest kan tage de næste skridt i realisering af havnetunnellen, siger Bo Sandberg, koordinator for Københavnertunnelgruppen

Læs rapporten i sin helhed her: http://www.grontmij.dk/DK/Seneste-nyt/Nyheder/Pages/Analyse-bredere-oekonomiske-effekter-af-oestlig-ringvej-havnetunnel-i-koebenhavn.aspx  og Berlingskes omtale 29. juni 2015 af den her: http://www.business.dk/oekonomi/koebenhavnsk-havnetunnel-vil-medfoere-yderligere-milliardgevinst  

Havnetunnel med i regeringsgrundlaget

Som annonceret i valgkampen, har den nye regering skrevet havnetunnellen ind i rege-ringsgrundlaget, hvor der står: ”Regeringen vil igangsætte en undersøgelse af en østlig ringvej i København (havnetunnel). Undersøgelsen skal blandt andet belyse finansieringsmulighederne. Regeringen vil derudover øge brugen af offentlige-private partnerskaber (OPP) i forbindelse med offentlige bygge- og anlægsprojekter.”

Københavnertunnelgruppen er naturligvis uhyre tilfredse med, at en forundersøgelse af havnetunnellen er med i regeringsgrundlaget. Men vi er bevidste om, at der fortsat er meget lang vej igen. Vi finder det derudover positivt, hvis den nye regering vil anlægge en mere offensiv tilgang til Offentlig, Privat Partnerskab (OPP) som finansieringsinstrument.

Synes godt om havnetunnellen på facebook!

Gå ind på facebook og ”like” https://www.facebook.com/Havnetunnelen?fref=ts  


De bedste sommerhilsner på vegne af bestyrelsen
Bo Sandberg, koordinator for Københavnertunnelgruppen

Kontakt

Foreningen Københavnertunnelgruppen

Nørre Voldgade, 1358 Kbh. K
att. Bo Sandberg.

Mail: kbhtunnel@hotmail.com
Tlf.:  28 50 38 19